mandag den 28. maj 2012

Albansk chokoladekage med kokos/chokolade fløde...

Nogengange er det bare rart at prøve en ny bradepandekage. Denne bradepandekage en jeg har bagt et par gange og den er rimelig nem. Lige hvad der gør den albansk er jeg ikke helt klar over, men det er hvad opskriften hedder :-) Den er fundet på Alletiders Kogebog.



Albansk chokoladekage med kokos/chokoladefløde (Stor bradepande):

450 g sukker
5 æg
2 ½ dl mælk
2 ½ dl olie
430 g mel
3 ½ ss kakao
1 ½ ts bagepulver
1 ½ ts vaniliesukker
Æg og sukker piskes godt.
Mælk og olie røres i. Rør godt.
Mel, bagepulver, vaniliesukker og kakao røres i.
Bages ved 180° (varmluft) i ca 25 min.

Fyld:
160 g margarine
2 dl piskefløde
3 ½ ss sukker
1 ½ ss hvedemel
3 ½ ss kakao
Kokosmel

Margarinen smeltes, må ikke fjernes fra varmen.
Pisk sukker og det meste af fløden i – pas på det ikke klumper.
Udrør mel og kakao i resten af fløden og bland det i.
Pisk godt.
Varm op under omrøring til det næsten koger og bliv ved indtil det begynder at tykne.

 Fordeles over kagen så snart den kommer ud af ovnen, og drys med kokosmel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar